Find bedste Ringslynge blandt 150 Produkter, 9 Brands og 13 Forhandlere her på Ringslynge.dk

Det kan være svært for parforholdet når 2 bliver til 3 - her er 6 tips til at passe godt på hinanden

Der sker en kæmpe omvæltning, når 2 bliver til 3. Parforholdet kommer pludselig under en helt ny form for pres, der aldrig tidligere er set før. Det lille barn vil altid være jeres prioritet nummer1. Sådan skal det også være. I en uendelig cirkel af bleskift, vågne nætter, pludren og gode stunder med barnet, kan parforholdet nemt blive glemt. Det er typisk ikke noget, man lægger mærke til med det samme, men nærmere en gradvis overgang, hvor parforholdet glider hen. Her kan mange par pludselig stoppe op og føle, at de er gledet væk fra deres partner.

Parforholdet skal plejes for at kunne blomstre

Et parforhold er lige som en blomst: Det skal vandes hver dag for at holde sig i live. Dermed ikke sagt, at man ikke kan have gode og dårlige perioder, eller en dårlig dag for den sags skyld. Hvis du ikke overøser din partner med søde ord og roser hver dag, er det ikke ensbetydende med, at jeres parforhold skranter. Det betyder bare, at i er mennesker. Til gengæld er der nogle vaner, der bør indarbejdes i et hvert forhold, for at styrke forholdet. Mange har en hektisk dag, og er i nybagte forældre, bliver den ikke mindre hektisk. Tid og søvn bliver pludselig en mangelvare – og det samme gør overskuddet. Ikke kun overskuddet til praktiske opgaver og ture, men også overskuddet til hinanden. Det kræver dog ikke et kæmpestort offer at sørge for, at din partner føler sig elsket. Sørg for at fortælle din partner at du elsker vedkommende hver dag, gerne flere gange om dagen. Gør det til en vane at sige det om morgenen og om aftenen. Husk dig selv på at give din partner et kys eller et kram inden sovetid og inden i går ud af døren. Mennesker har brug for at blive bekræftet. Disse små dagligdags vaner er med til hele tide at forsikre din partner om, at du elsker ham eller hende.

Romantik på et low-key niveau til nybagte forældre

Glem ikke at være romantisk, blot fordi i er blevet forældre. Romantik kan være mange ting. Det behøver ikke nødvendigvis at være en tur på byens fineste restaurant. Med en lille baby, kan det mange gange være mere tillokkende at tilbringe aftenen hjemme i sofaen. Gør det lidt ekstra hyggeligt. Tænd et par stearinlys og sæt dem på bordet under aftensmaden. Det kan sagtens bare være en gang pasta med kødsovs eller noget mad udefra. Det er ikke selve måltidet, men rammerne omkring det, der skaber stemningen og romantikken. Sæt en billig buket blomster på bordet. Blomster med stærke farver kan noget helt særligt. Sæt jer tæt på sofaen og se en god film. Hav nogle lækre snacks og se gerne hinanden i øjnene under filmen. Man kan blive mættet på hudkontakt, når man har en lille ny. Dette gælder ofte særligt for kvinden, hvis hun ammer. Derfor kan det være nemt at glemme, at en anden part måske stadig har et behov for nærhed. Sørg for at tale sammen og forventningsafstemme med hinanden. Planlæg at i sætter en aften af til hygge. Tager i det lidt som det kommer, er det nemt at glide ind i vanerne og gøre som man plejer. Gør i som i plejer, får i samme resultat, som i plejer.

Hvilket kærlighedssprog taler du og din partner?

Taler i samme kærlighedssprog? Dette er ofte et af de punkter, hvor par går skævt af hinanden. For nogle virker kærlige ord som tomme, hvis der ikke sættes handling bag. For andre vil aflastning af praktiske opgaver føles platone, hvorimod den anden part måske ser det som en del af vedkommendes kærlighedserklæring. Prøv at tale om, hvad der føles som kærlighed for jer. Sæt jer i den andens sted. Det betyder ikke, at du skal lave om på dig selv som person, men du får en forståelse af, hvad der gør din partner glad og får din partner sig til at føle sig set og elsket. Dette er uundværlig viden i et parforhold. Det er samtidig en viden, som langt fra alle har om hinanden.

Pyt-knappen

Når i bliver forældre, skal i lære pyt-knappen bedre at kende. Nogle mennesker er meget afslappede omkring, hvordan man gør ting. Andre har et meget fast billede af, hvordan tingene skal være. Er du eksempelvis et meget ryddeligt menneske, der elsker, når der er skinnende rent og alt står i alfabetisk rækkefølge, men din partner ikke er, så kan der opstå problemer. Igen handler det om at tale sammen og forventningsafstemme. Måske skal den ene part være mere opmærksom på at smide den beskidte body i vasketøjskurven og måske den anden part skal sænke sine krav til partneren. Vil man gerne fortsætte de meget høje standarter, står det den anden partner frit for at gøre lidt ekstra ud af det.

Sæt pris på hinanden

Med søvnmangel og tidspres kan man let komme til at blive irriteret. Ofte går disse frustrationer ud over partneren. Uanset hvilket kærlighedssprog du taler, så husk at sige ”tak”. Hvis din partner har vasket gulvet eller taget opvasken, så nævn det. Blot det, at din partner ser, at du lægger mærke til de ting, som vedkommende gør for dig og for at jeres familie kan køre, det an betyde meget. Det motiverer din partner til at blive ved med at gøre sig umage.

Vær ikke bleg for at sige undskyld

Har du sagt noget i et hedt øjeblik, er det vigtigt at få renset luften og talt om problemet. Være forstående over for hinanden. I kan eksempelvis få professionel rådgivning til at undgå skilsmisse, hvis i føler, at i er ude på et sidespor. Ofte er der et dybereliggende problem, som bør tales igennem. Lad være med at feje irritationer af, så de hober sig op. Kommunikation er nøgleordet. Og accepter, at der vil være en periode, hvor forholdet ikke er førsteprioritet. Søg blot for at anerkende hinanden og vise hinanden, at i elsker hinanden. Så skal der nok blive tid til fancy restaurant besøg igen senere.

Indholdsfortegnelse
Til Top